Online afdødekontakt
og medieskab
Der er budskaber til os fra de afdøde
Det er de efterladte, der har det sværest.
De, som har mistet en, de havde kær. Jeg står til rådighed for at formidle kontakten mellem afdøde og deres efterladte.
De afdøde, der kommer til mig som medie, er mest bekymrede for deres efterladte og ønsker reelt at hjælpe dem til at komme videre. Til at lade deres hjerter fylde med livsglæde og kærlighed.
Min fineste opgave er at videreformidle afdødekontakt så autentisk og ægte, som det overhovedet er muligt.
Jeg arbejder med det evidentielle medieskab.
Du modtager en optaget lydfil af din session inden for 24 timer,
så du kan lytte til den igen, når du har lyst.
Sessioner og rådgivning foregår online og fleksibelt.
Af etiske årsager påkalder jeg mig ikke kontakt til en specifik afdød og lover ej heller at kunne garantere, at du får kontakt med en bestemt afdød. I min verden er det at fylde dig med falske løfter at postulere, at jeg kan garantere, at fx din mormor, din far eller din ægtemand "kommer igennem" under afdødekontakten.
Derimod åbner jeg mig som evidensbaseret medie og skaber kontakten til den åndelige verden, hvor afdøde kan komme igennem til os.
Evidensbaseret medieskab vil sige, at jeg altid søger konkret bevis for en etableret kontakt.
Der er således ikke tale om gisninger eller formodninger fra min side.
Men derimod om specifik og nøjagtig kontakt med den afdøde.
Se video om afdødekontakt
(Video er replay fra live stream i en tidligere facebookgruppe)
Jeg arbejder som evidensbaseret medium i mediecirkelarbejde for medieskab.
Om afdødekontakt
Afdødekontakt betyder kontakt med en sjæl, som er "gået over på den anden side", og foretages oftest af et trænet medie. Under medieskabet og sessionen med afdødekontakt, sker en kommunikation med en sjæl, altså en afdød. Forklaret på en anden måde kan vi sige, at det er den afdødes sjæl, som mediet kommunikerer med. Således er jeg som medie til rådighed og formidler kontakten mellem dig og den afdøde, som ikke længere lever sit liv på jorden.
Vigtig information vedrørende afdødekontakt
I arbejdet som evidensbaseret medie og generelt i kontakten med den åndelige verden er her etiske principper, der bør overholdes. Det er min opgave som medie at sørge for, at kontakten foregår under respekt til disse etiske principper.
Når afdøde kommer til stede under en session, er det op til de afdøde, hvad de ønsker at videreformidle og/eller svare på. Men som medie er jeg i kontrol med medieskabet og kan således sørge for strukturen, altså hvor vi ønsker os, at session vil bringe os hen.
Ønske om kontakt til en specifik afdød
Dette ønske kan ikke garanteres opfyldt. Afdødekontakt er som udgangspunktet en åbning, en kanal, et kommunikativt forbindelsesled mellem en levende og en afdød. De afdøde kommer af egen fri vilje og kan/bør således ikke påkaldes eller forsøgt fremtvunget. Mine oplevelser er, at det ofte er de afdøde, klienterne tænker mest på, som kommer ved sessioner med afdødekontakt.
Såvel som når jeg arbejder i medieskabs cirkelarbejde; Den åndelige verden, Spirit, ved at vi går i gang. De ved, hvad der er gavnligt for os at lære. Og de synes om, at vi gør det muligt. Således vides det også i den åndelige verden, når du i din hverdag går med et brændende ønske om kontakt til en specifik afdød.
Brug din intuition, anbefalinger og hav en sund skepsis
Hvis et medie forud for en session lover dig kontakt med en specifik afdød, bør det efter min mening give anledning til skepsis. Det kan ikke garanteres på forhånd, at en specifik afdød vil være til stede, da den afdøde kommer af egen fri vilje - og ikke af vores.
Dertil opstår en naturlig undren hos mig;
Hvad vil mediet gøre i det tilfælde, at den pågældende afdøde ikke dukker op?
Afbrydes afdødekontakt sessionen?
Fortsætter den, men uden dét der oprindeligt var forsøgt lovet til dig?
Hvad gives som forklaring til dig på, at den afdøde ikke kom igennem, selv om du var blevet det lovet forinden?
Og herved er vi tilbage til de etiske principper: Ingen afdødekontakt hos et medium bør foregå ud fra gisninger og formodninger. Enten er kontakten der. Eller også er den der ikke. Så simpelt er det.
Sådan foregår en session med afdødekontakt hos mig
Vi etablerer kontakt online på aftalt dato og tidspunkt. Sessionen foregår med videoopkald, så vi kan se hinanden. Tilbagemeldinger på dette, jeg får fra klienter er, at det er lige så nærværende og trygt, som hvis vi havde siddet overfor hinanden.
Jeg lægger ud med at fortælle, hvordan jeg arbejder, så du ved, hvordan det vil foregå og hvad du kan vente dig. Undervejs i sessionen vil du altid kunne spørge ind. Der er ingen rigtig eller forkert måde at deltage i sessionen på og således er der plads til både grin, tårer og alvor.
Mens vi sidder sammen, vil en afdød sandsynligvis træde frem. De viser sig ikke fysisk, således at du kan se dem med dit blotte øje. Jeg ved, at nogle kan være nervøse for, om en afdød pludseligt er til stede fysisk i rummet - og dét, kan jeg berolige med, ikke vil være tilfældet.
Er det mere en én afdød, der kommer til stede på en gang, vil jeg som medie holde struktur og styre sessionen, således at de vil blive bedt om at komme frem én ad gangen - eller i hvert fald kun at tale en ad gangen.
Jeg frembringer evidens (bevis) til dig fra den afdøde, som viser dig, hvem det er, som er kommet frem.
Eksempler på evidens kan fx være;
- Alder på vedkommende, da denne gik bort
- Bopæl, omgivelser hvor vedkommende har boet eller færdes i
- Ejendele, der har haft særlig betydning for vedkommende
- Familieforhold og relation til dig
- Personlighed
- Etc.
Ofte er det således, at den afdøde taler direkte til mig ("i mit sind") og viser mig billeder, filmsekvenser, steder, oplevelser, følelser, holdninger og andet. Men det sker også ofte, at den afdøde "låner" mig, min krop og således agerer gennem mig. Dét vil kunne vise sig ved ændret kropsholdning, sprogbrug, mimik osv.
Det er vigtigt for mig at pointere her, at jeg altså ikke pludseligt taler med en anden stemme eller ser anderledes ud. Beskrevet af andre får jeg at vide; At det er som at se, at jeg forandrer mig til at være og tale anderledes - men at jeg naturligvis ligner mig selv.
Jeg åbner alle mine sanser for den afdøde til at kommunikere igennem og således kan der også være tale om formidling via smag, duft og hørelse.
Efter bevisfrembringelse vil den afdødes budskaber blive formidlet til dig og du vil også hér have mulighed for at stille spørgsmål. På dette tidspunkt i sessionen er det min erfaring, at heling og forsoning ofte finder sted - fordi den afdøde hjælper dig til forståelse og accept af dét, du eventuelt kan have gået og tumlet bekymret med.
Før sessionen afsluttes, takker jeg både dig og den/de afdøde, der har været igennem for muligheden for at bidrage til kommunikation mellem jer. Jeg sikrer mig, at du er fortrøstningsfuld og ved godt mod. Og du får svar på eventuelle spørgsmål, som du har brug for at stille, før vi afslutter.
Sessionen optages og indenfor 24 timer efter afslutning af sessionen, vil du modtage en lydfil, således at du har den og kan genlytte, hvis du ønsker.
Praktisk information
Her er nogle af de spørgsmål, jeg oftest møder:
Hvordan foregår det?
Ved sessioner med afdødekontakt åbner jeg op for, at afdøde kan træde frem med budskaber.
Denne kontakt er valgt af den afdøde. Således kan (og ønsker) jeg ikke "at kalde" på specifikke afdøde. Den afdøde, som måtte have en besked, henvender sig selv under en session eller kort tid forinden.
Under sessionen taler jeg mere end du, da jeg er talerør for de beskeder, der måtte være til dig.
Der er således ikke tale om en dialog i ordinær samtaleform, men derimod om formidling til dig.
Du har altid mulighed for at bryde ind, og du har mulighed for at spørge samt bede om, at det pågældende emne vil blive forklaret yderligere.
Undervejs vil jeg spørge dig, om du forstår. Dette for at vide, om jeg skal uddybe eller om vi kan fortsætte med videreformidlingen.
Sessionen foregår på en ganske uformel og afslappet måde.
Der er ingen "rigtig måde" at modtage clairvoyance og kanalisering på.
Der er både plads til latter, alvor og gråd. Sessionen varer ca. 45 - 60 minutter. Prisen er kr. 1450
Kan du fortælle mig, hvordan min fremtid bliver?
En fejlagtig opfattelse, jeg møder omkring clairvoyance og i det hele taget den åndelige verden, er troen på, at alt i vores liv er forudbestemt - således at vi ikke som individer og som sjæle har egen fri vilje.
Der er mennesker, det er meningen, du skal møde. Oplevelser, det er meningen, du skal have. Og således også lærdomme.
Men din frie vilje har du altid. Du har altid et valg.
Og netop at træffe valg kan være vanskeligt for os. Hér er clairvoyance ofte en fordel, fordi jeg på denne måde kan "gå ned ad de forskellige veje", du står ved og dermed kan beskrive for dig, hvordan det specifikke valg/den specifikke vej vil føles for dig - såfremt du vælger denne vej.
For valget er dit, såvel som at tage handling på dine muligheder.
Hvad skal der gives af information ved bestilling?
Jeg skal kun bruge dit navn, e-mail og telefonnummer samt forudbetaling af din session, før vi går i gang.
Jo mindre jeg ved om det menneske, jeg sidder over for, des bedre kan jeg videregive beskeder.
Ved afdødekontakt vil jeg altid søge at bringe evidens for kontakten og således bringe dig beviser fra den afdøde på, at vedkommende "er til stede".
Vi afslutter altid sessionen med, at du har mulighed for at stille afsluttende spørgsmål. Hvorvidt der er svar eller om du vil modtage beskeder omkring øvrige emner, er op til den afdøde, som er til stede under sessionen.
Jeg undværer helst forklaringer og information fra det menneske, jeg giver kanalisering. Det er en nødvendighed under coaching, rådgivning m.m. og kan uddybe oplevelser eller argumentere for, hvorfor et spørgsmål bliver stillet osv. Men det er ikke nødvendigt ved kanalisering.
Men det er ikke mig, der skal forstå eller vide under en afdøde session. Jeg videregiver blot budskaber og formidler kontakten.
Det væsentlige er for mig at videregive de budskaber, jeg modtager til dig i ren og ufortolket form.
Hvad er forskellen på clairvoyance og kanalisering?
Forskellen på clairvoyanceog kanalisering er, at mediet KUN er kanal. Der er således ingen fortolkninger eller forklaringer. Når jeg kanaliserer, formidler jeg således budskaber for den åndelige intelligens, der kommunikerer med dig som klient.
Afsender af budskaber kan være spirituelle guider, vejledere eller højerestående bevidstheder. Det kan også i visse tilfælde være afdøde, som du er forbundet med og det kan være dit eget Højere Selv.
Ved clairvoyance fortolker jeg således energi, udtrykt som ord, billeder, sanseindtryk og fornemmelser, som jeg videreformidler til dig. Dette er især anvendeligt, når der sættes ord på følelser og oplevelser, du har i dit liv.
Afdødekontakt foregår udelukkende gennem kanalisering og medieskab.
Om etik og kontakten med den åndelige verden
Når jeg arbejder, stiller jeg mig til rådighed som åben kanal. Dét vil sige, jeg videreformidler de budskaber, som der er til dig fra den åndelige verden. Og jeg gætter ikke. Netop dette er en væsentligt faktor, da jeg som person i clairvoyance og kanaliserings sammenhæng er uvæsentlig, således er eventuelle personlige antagelser og fornemmelser også uvæsentlig.
Rent etisk vil jeg også tilføje, at mennesker kommer til mig ved clairvoyance og kanaliserings sessioner for at få svar fra den åndelige verden under en session, ikke fra Miia Kruse. Så den del er du med garanti fritaget fra, hos mig.
Jeg rådgiverbåde mennesker som privatpersoner og i forhold til deres eventuelle virksomhed.
Dét betyder , at man kan stille alle de spørgsmål om emner, man ønsker. Jeg videregiver svarene, såfremt der gives svar herom fra den åndelige verden. Således er det ofte konkret og specifikt, der spørges om. De svar, der gives fra den åndelige verden, vil altid være til dit bedste. De gives i kærlighed.
Det eneste tidspunkt, hvor jeg som clairvoyant har oplevet, at der ikke er blevet givet svar, er , når det handler om noget, som afgøres af menneskets frie vilje. Eksempelvis "Flytter jeg hen i det hus, jeg går og kigger på?" Eller "Kommer min kæreste og jeg til at blive sammen?" Etc.
Svar på dette er afgjort af de valg, der træffes. Men jeg kan 'gå ned ad hver vej', hvis du står ved en skillevej og beskrive, hvordan det vil føles for dig at gå den ene vej frem for ad den anden vej.
Beslutningen om, hvilken vej du vælger, afhænger af dit valg og kan således ikke forudsiges.
Gennem årene har jeg samarbejdet med mange forskellige facilitatorer og har været gennem uddannelsesmæssig egenterapi og udvikling, hvorved sessioner altid sker i afbalanceret forsvarlig fysisk og psykisk tilstand, som Clairvoyanceforeningen foreskriver.
Jeg arbejder i cirkelarbejde med evidensbaseret medieskab og er i kontinuerlig udvikling.
I mit daglige liv fokuserer jeg på at øge Universets kærlige vibrationer og sprede kærlighed til overflod.
Med virksomheden Mindful Daisy er fundamentet lagt for onlinekurser, rådgivning, clairvoyance, kanalisering og afdødekontakt samt digitalt materiale. Lytter du til podcast, kan du med fordel høre mere om mig og mine refleksioner i podcast serien Clairvoyante Reflektioner.
Afdoedekontakt