Manifestation
Manifestation og tillid.
Hvordan fungerer det? Og hvorfor virker det ikke altid?
I de situationer, hvor vi har mest brug for at have tillid og stole på, at livet vil os det godt, der er det ofte vanskeligst for os at gøre det.
At have tillid til, at der er en dybere mening med de ting, vi oplever i vores liv.
Når vi oplever kriser og modgange i vores liv, kan vi ofte have en følelse af, at vi er helt alene.
Her kan vi mangle håb, spekulere og vores tanker kan køre i en nedadgående spiral.
Nogle kan spørge os for at berolige; "Tænk over det, hvad er det værste, der kan ske?"
Dét kan måske være et godt spørgsmål i den coachende tilgang for at få belyst, hvad det er, vores frygt drejer sig om.
Men hvis vi ser på det i forhold til, at dét vi sender ud - det, vi giver fokus - det vokser... Når vi visualiserer, så manifesteres det.
Hvad tror du så, der sker, når vi spørger;
"Hvad er det værste, der kan ske?
Så går vi igang med at tænke...
"Jeg kunne falde ned... " eller "Jeg kunne blive udsat for en ulykke" etc.
Vi giver det energi, vi arbejder med det i vores tanker. Og dét, vi sender ud, dét får vi tilbage.
Hvad hvis vi kunne vende vores tankegang og spørge os selv;
"Hvad er det bedste, der kan ske?"
Når vi gør, som vi plejer, kan vi forvente at modtage dét, som vi plejer.
Siger du til dig selv; "Jeg oplever aldrig noget godt!" eller "Dér kan du se, det gik jo galt...." "jeg får aldrig lov til at være glad." "Det går altid galt."
Dine overlevelsesstrategier
Det er væsentligt, at du får mulighed for at tilgive dig selv for de overbevisninger og overlevelses strategier, som du har tillært dig for at overleve, når dit liv har været svært.
Du har lært at beskytte dig selv, at bygge mure op om dit hjerte, og om din sårbarhed.
Du har lært det, fordi det var væsentligt og essentielt for dig - i de situationer du var i, i din fortid.
Det er vigtigt at tilgive dig selv for, at du bærer dem videre nu.
At erkende, at de var vigtige engang, fordi du skulle overleve og du skulle passe på dig.
Og det er okay, du har taget dem med dig indtil nu.
Nu kan du foretage et bevidst valg.
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller opret dig som bruger for at skrive en kommentar