Alle clairvoyance sessioner er ganske personlige og bliver til i øjeblikket.
Det væsentlige er for mig at videregive de budskaber, jeg modtager til DIG, i så ren og ufortolket en form, som det er muligt. Derfor mediterer jeg altid forud for en session og "sætter derfor mig selv til side", så DU er i fokus med budskaberne til dig fra den åndelige verden.
Du modtager på mail en optaget lydfil af din session inden for 24 timer, så du kan lytte til den igen, når du har lyst til det. Ofte hører vi mere, når vi genlytter.
Under clairvoyance og kanalisering anvender jeg klarfølelse, klarhørelse og klarsyn samt klarduft.
Derudover sker det, at jeg formidler en kontakt mellem dig og en afdød. Denne kontakt er valgt af den afdøde. Således kan (og ønsker) jeg ikke "at kalde" på specifikke afdøde. Den afdøde, som måtte have en besked, henvender sig selv under en session eller kort tid forinden.
Under sessionen taler jeg mere end du, da jeg er talerør for de beskeder, der måtte være til dig. Der er således ikke tale om en dialog i ordinær samtaleform, men derimod om formidling til dig. Du har altid mulighed for at bryde ind, og du har mulighed for at spørge samt bede om, at det pågældende emne vil blive forklaret yderligere.
Undervejs vil jeg spørge dig, om du forstår. Dette for at vide, om jeg skal uddybe eller om vi kan fortsætte med videreformidlingen.
Clairvoyancen foregår på en ganske uformel og afslappet måde.
Der er ingen "rigtig måde" at modtage clairvoyance og kanalisering på.
Der er både plads til latter, alvor og gråd.
Sessionen varer ca. 45 - 60 minutter. Prisen er kr. 1450
Kære Miia,
Mødet med dig har været en fuldstændig overvældende, fantastisk, dybt indsigtsfuld og afklarende oplevelse. Mit hjerte flyder over af taknemmelighed.
Jeg har idag haft en kæmpe oplevelse af, at deltage i en clairvoyance session hos Miia i MindfulDaisy og det var virkelig en særlig oplevelse.
Alt hvad Miia fortalte om, kunne jeg genkende i mit liv ♥️ Og det var en kærlig og særlig oplevelse at få æren af, at være med til i dag! Ud over hvad jeg vidste i forvejen, var der også flere opmærksomhedspunker som jeg kan have i mit liv nu - det var virkelig en rar og nær oplevelse.
Alle der er interesseret i det spirituelle, det sjælelige, burde give sig selv en times session med kære Miia. Alt mit bedste til jer ♥️🌱💫
Tusind tak for en session hos dig 💜 Jeg vil super gerne dele min oplevelse - og være med til, at andre finder vejen til dig. Jeg kendte jo ikke til din måde at arbejde på, da vi mødtes, så vidste derfor heller ikke helt, hvad jeg skulle forvente, men wow en skøn og kærlig samtale med dig. Jeg fornemmede tydeligt din kontakt og fornemmelser for mig, men også for min relation og kontakt til begge mine forældre, der er gået over på den anden side. Alt hvad du sagde, ramte totalt spot on - og hjalp mig til en forløsning og forståelse af nogle af min livs-problematikker. Du fornemmede så fint min mor og min relation - og mine forældres relation - og jeg som barn midt imellem. Det healede noget, jeg har længtes efter at få healet.
Jeg vil varmt anbefale dig til andre. Særligt for din blide tilgang og fordi du så nænsomt også beskriver processen og det du oplever. Hvor tingene kommer fra og hvordan de skal forståes. Jeg har fået tiltro til min egen kontakt til min mor på den anden side, fordi du står så stærkt i din kontakt, at jeg dermed også kunne connecte med min egen tiltro. Jeg føler mig på en måde i kontakt med min mor igen - fordi du bekræftede mig i, at det jeg oplever er sandt. Tak for en skøn bekræftelse af livet ... og "døden" ... og det der, ligger imellem🌟